Typiske sproglige fejl – og hvordan de rettes

Fejl 1: Ingen kan se, hvem der gør hvad

Passiv og “man” er behagelige, fordi de undgår at pege. “Der bør tages stilling” og “det forventes, at der følges op” lyder officielle – og efterlader opgaven i luften. I intern kommunikation betyder det, at tre personer venter på hinanden. I kundekommunikation betyder det, at kunden ikke ved, om bolden ligger hos dem eller hos jer.

Ret det: Skriv subjektet. “Vi sender revideret aftale onsdag.” “Kan du godkende bilag 2 inden fredag?” Navne, når det hjælper. “Vi” når virksomheden er afsender.

Fejl 2: Sætningen bærer for meget

Dansk virksomhedssprog elsker indskud. En sætning starter med baggrund, tager et forbehold, nævner et møde og ender med et ønske. Læseren har glemt starten, når de når verbet. På skærm – især mobil – bliver det endnu tungere.

Ret det: Én sætning, én tanke. Flyt forbeholdet til sin egen sætning. Hvis du har tre oplysninger, så giv dem tre linjer eller tre punkter. Du mister ikke professionalisme. Du vinder læsning.

Fejl 3: Fyldord i stedet for indhold

“I forbindelse med”, “i forhold til”, “derudover skal nævnes”, “som tidligere beskrevet”. De fylder linjen uden at flytte sagen. Ofte dækker de over, at skribenten ikke har besluttet, hvad der er vigtigt.

Ret det: Slet fyldet og se, om sætningen stadig står. Hvis den falder, manglede der et konkret tal, en dato eller et navn – ikke et længere indledende led.

Fejl 4: Handling gemt i høflighed

Høflighed er god. Skjult opgave er det ikke. “Det ville være rart, hvis I havde mulighed for at kigge på det, når I har tid” indeholder hverken ejer eller frist. Modtageren kan ærligt tro, at det er valgfrit.

Ret det: Behold venligheden, og gør opgaven skarp: “Vil I sende kommentarer inden torsdag kl. 12? Skriv endelig, hvis fristen er for stram.” Det er både høfligt og brugbart.

Samme mønster ser vi i engelske mails fra danske afsendere: for mange dæmpende led, for lidt retning. Det er et af de steder, professionel skriftlig kommunikation for virksomheder sætter ind – på dansk og på engelsk – med jeres egne tekster som materiale.

Fejl 5: Inkonsekvente navne og tal

Produktet hedder ét i emnelinjen, noget andet i brødteksten og et tredje i vedhæftningen. Datoen står som “næste uge” i mailen og som en konkret dag i pdf’en. Læseren begynder at tjekke i stedet for at handle.

Ret det: Vælg ét navn og ét tal, og genbrug dem. Hvis noget er ændret, så sig det eksplicit: “Fristen er rykket fra onsdag til fredag.”

Fejl og rettelse

Typisk formulering	Klarere formulering
Der bør tages stilling til sagen	Kan I godkende udkastet inden onsdag?
I forbindelse med den tidligere dialog …	Efter mødet 12. august …
Det ville være rart, hvis I kiggede på det	Send gerne rettelser inden torsdag kl. 12
Man bør følge op løbende	Vi ringer tirsdag og aftaler næste skridt

En tjekliste før I sender

• Kan jeg se afsender og modtager i første afsnit?
• Er der en sætning, jeg selv skal læse to gange?
• Kan jeg slette “i forbindelse med” uden at tabe mening?
• Er opgaven, ejeren og tiden synlige – eller er teksten kun til orientering?
• Står navne, beløb og datoer det samme sted i mail og bilag?

Tjeklisten tager under et minut. Den fanger de fejl, der skaber nye mails. Kommaer og stavekontrol kan køre bagefter.

Ofte stillede spørgsmål

Er det et sprogkursus eller en skriveguide?

Begge dele, i praksis. Mange teams har sproget – de mangler fælles vaner. En kort, fælles tjekliste slår en lang sprogpolicy, som ingen åbner.

Gælder det også på engelsk?

Ja. Fejlene er de samme: passiv, lange sætninger, skjult handling. På engelsk bliver de ofte tydeligere, fordi læseren ikke deler jeres danske kontekst.

Sammenfatning

Ret det, der koster opfølgninger: hvem, hvad, hvornår – i sætninger, man kan skimme. Pæn grammatik er et plus. Klar struktur er det, der får arbejdet til at flytte sig.